OPERATION FOR SPRINGFINGER
Baggrund: Ved en springfinger forstås en finger, hvor bøjning og udstrækning foregår i spring, som ofte er smertende. Bevægelsen i fingeren er hæmmet af en lokal fortykkelse af bøjesenen, eller en forsnævring i seneskeden i håndfladen ved fingeren.
Præmedicin: Ingen.
Blodfortynde medicin bør pauses 3 dage før operationen.
Overfølsomhed: De bedes venligt oplyse klinikken om kendt overfølsomhed overfor medicin, lokalbedøvelsesmidler eller forbindsstoffer.
Forberedelse: Alle smykker bedes fjernet fra den pågældende hånd; hånden vaskes grundigt med vand og sæbe før ankomst. Hånd og underarm må ikke smøres med crème før operationen.
Faste er ikke nødvendigt.
Operation: Operationen tager ca. 30 minutter. Foretages i lokal bedøvelse. Bedøvelsen varer op til 4-6 timer. Man bør tænke på transport hjem.
Den anlagte bandage skiftes i klinikken til et plaster 2-5 dage efter operationen.
Der aftales tid til fjernelse af trådene 10-14 dage efter operationen.
Smertebehandling og sårpleje: Når bedøvelsen fortager sig, kan der optræde smerter. Disse behandles bedst med smertestillende tabletter. F.eks.: 2 stk. Panodil 500 mg. op til 4 gange dagligt. Disse kan suppleres med Ipren 200 mg. x 2 op til 3 gange dagligt. Begge præparater kan købes i håndkøb på apoteket.
Det anbefales at holde hånden højt, dvs. over hjerteniveau, de første dage efter operationen. Dette modvirker hævelse og smerter i operationssårene.
Betændelse: Forekommer sjældent. Feber eller nytilkomne smerter kan være tegn på betændelse. Se evt. til såret. Kontakt klinikken, egen læge eller i nødsfald 1813.
Føleforstyrrelse: Kan forekomme efter operationen, typisk vil dette foretage sig uden varige mén.
Arbejde: Alt efter arbejdstype, kan arbejde oftest genoptages dagen efter operation. Andre kan have behov for at sygemelding i længere tid. Specielt ved fysisk, manuelt arbejde er en længere sygemelding nødvendig.
Yderligere spørgsmål besvares på undersøgelsesdagen.
Afbud: Afbud til planlagt operation bedes meddelt os senest 2 hverdage før operationsdagen.
Ved udeblivelse fra planlagt operation uden afbud vil der blive fremsendt regning på 500 kr.
Med venlig hilsen,
Ortopædkirurgisk klinik v/ Søerne
Rosenørns Allé 4
1634 København V.
Speciallæge i Ortopædkirurgi,
Samir Ejam
Tlf.: 35 35 55 80 Telefontider : hverdage 8 – 11.30, fredage dog 10 - 12
mail@ortokbh.dk
www.ortokbh.dk
Copyright 2015 Ortopædkirurgisk Klinik ved Søerne | All Rights Reserved | Developed by USLU